• I dag er første dag uden store bededag i over 300 år. Alligevel holder mange skoler lukket

    Источник: BDK Borsnyt / 25 апр 2024 23:13:37   America/Chicago

    Godmorgen! Store bededag er blevet afskaffet, men alligevel skal en række børn på landets skoler ikke sidde på skolebænken i dag. Men først dagens andre vigtige overskrifter. Tophistorier Tusindvis af danskere indtager slankemedicinen. Forstå her, hvad der sker i kroppen, og hvordan medicinen virker. Den fængslede russiske viceforsvarsminister er mistænkt for at have taget imod bestikkelse. Men sagen handler om langt mere end korruption. Store bededag er pr dags dato ikke længere en helligdag. Men kan den yderst savnede helligdag genopstå? Til et forældremøde på voldsramt skole i Valby rejste en lærer sig op og fik to politikere til at spærre øjnene op. Nu ender sagen på overborgmesterens bord. Hun har på vejen til toppost måtte lægge øre til lidt af hvert. I dag vil hun vise andre minoritetskvinder, at de også hører til på ledelsesgangene. Dagens vigtige: I dag er første dag uden store bededag i over 300 år. Alligevel holder mange skoler lukket En over 300 gammel helligdag blev sidste år afskaffet. Og du ved med garanti, hvilken en der er tale om. Helligdagen i maj, der plejer at betyde, man dagen forinden kan spise varme hveder med et tykt lag smør på, glemme alt om vækkeuret og måske endda slumre til man vågner. Store bededag har været en dansk helligdag siden 1686, men i år er det første år, hvor fredagen før 4. søndag efter påske ikke er lig med en fridag for mange danske lønmodtagere. En beslutning, som sidste år fik gjort regeringen historisk upopulær på rekordtid, skriver Berlingskes politiske korrespondent Kasper Kildegaard. Og ikke nok med det - så er der især ét problem, som for alvor kommer til at blive tydeligt i morgen. Selvom mor og far skal på arbejde, holder en række kommuner fast i at give skolebørn en fridag i morgen. Det viser en optælling, som Radio4 har lavet. I 11 ud af landets 98 kommuner holder skolerne lukket i morgen, selvom dagen er blevet afskaffet som helligdag. Det drejer sig blandt andet om Københavns, Esbjerg og Randers Kommune. Det skyldes blandt andet det antal dage, elever skal gå i skole på et år. Det tal er nemlig fortsat 200 dage om året, selvom store bededag er blevet afskaffet. Derfor vil en række forældre i Københavns Kommune formentlig stå med et problem fredag. Fritidsordningen er åben, men der er langt fra plads til alle børn. Derfor opfordres der til at passe børn derhjemme eller lave legeaftaler, hvis muligt. Selvom helligdagen er afskaffet, er der stadig stærk medvind hos hveden. En nylig optælling har vist, at seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet i år, og at to ud af tre mener, at store bededag bør genindføres. Fik du læst? Parforhold | Hvem har »the mental load« hjemme hos jer? Tag den store test af dig og din partner her. Udland | Erfaren Ruslandsanalytiker forudser et »forfærdeligt scenarie« for hele Vesten. Gastronomi | Ny billig bistro melder sig på banen - og har et gear mere en ærkekonkurrenten. Lige nu Der er udbrudt nye sammenstød i USA mellem politiet og universitetsstuderende, der demonstrerer mod Israels krig i Gaza. Den seneste tids uro har især været centreret omkring Columbia University i New York, men nu har de propalæstinensiske demonstrationer spredt sig til. Politiet skal have brugt strømpistoler og tåregas mod studerende i Atlanta, og demonstrationer på University of Texas er blevet lukket ned af betjente på hesteryg og udstyret med skjold. Vi følger sagen tæt på berlingske.dk. God dag! https://www.berlingske.dk/dagens-overblik/i-dag-er-foerste-dag-uden-store-bededag-i-over-300-aar-alligevel
Опубликовать